dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Hensyn til sortænder forhindrer nu møllepark
Sortand. (Foto: Kirkholt Photo, Polfoto)

Hensyn til sortænder forhindrer nu møllepark

Efter først at være blevet udskudt en måned bliver placering af vindmøllepark ved Sejerø nu helt skubbet ud af udbuddet om kystnære havvindmøller
13. APR 2016 8.28

Mandag blev forligskredsen bag Energiaftalen fra 2012 på et møde enige om, at Sejerø Bugt trækkes fra udbuddet om kystnære havvindmøller, fordi miljøundersøgelser viser, at det ikke kan udelukkes, at sortænderne i området vil lide skade, oplyser TV2 Øst.

Det sker efter, at energi-, forsynings- og klimaministeren i første omgang udsatte fristen for det endelige bud én måned. Det skete netop på baggrund af, at en ny miljøvurdering af Sejerø Bugt konkluderede, at det ikke helt kan udelukkes, at en havvindmøllepark vil kunne skade sortænderne i området.

VVM-redegørelsen for projektet konkluderede i december at projektet kunne gennemføres på et indskrænket område og med visse afværgeforanstaltninger, men nu er det altså helt droppet.

Danmark er underlagt EU’s Habitatdirektiv, og reglerne om Natura 2000 foreskriver, at forsigtighedsprincippet tages i anvendelse, når der er tvivl om udfaldet.

- Det passer os rigtig godt. Visualiseringerne, vi så af vindmøllerne, så alt for voldsomme ud, siger Martin Damm (V) til TV ØST, mens viceborgmester Peter Jacobsen (DF), der har været modstander af projektet fra første dag, på TV2 Østs side er citeret for, at 'der var mange, som sagde, vi var tossede, da vi blandede ænder ind i sagen om havvindmøllerne. Men vi kan konstatere, at sortænderne lå til grunde for beslutningen, så det er vi glade for'.

Der vil fortsat være fem andre mulige placeringer tilbage i udbuddet, som nu bliver forlænget fire måneder med budfrist til september.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.